Allan Hyde – om Michael fra Juleønsket

Af: Michael, uofficiel fanside

Allan Hyde spiller rollen som Michael i Juleønsket – årets julekalender på TV 2. Her kan du læse mere om det unge skuespillertalent.

Allan Hyde er født 20. december 1989. Dermed er han den dag i dag 25 år gammel. Han har optrådt med Eventyrteatret, har gået på musikgymnasiet Sankt Annæ Gymnasium og har trods sin unge alder en del filmproduktioner på CV’et. Han har haft roller i tv-serierne ”Album”, ”2900 Happiness” og ”Lærkevej” og ”Den som dræber” og i spillefilmen ”You & Me Forever”.  Vi er ikke klar over om Allan Hyde har en kæreste.

”Heartless”
Allan Hyde er Pieter i kanal 5’s tv-serie ”Heartless”. Pieter er en anspændt, tyrannisk og underdanig. Han har det vanskeligt, når det gælder om at føle sig elsket, anerkendt eller i det mindste set. Ofte har han givet sit hjerte til nogen, der ikke ønskede det, ikke har lagt mærke til det eller ikke har fundet ham tiltrækkende. På overfladen virker Pieter sikker, men inderst inde mangler han selvtillid.

Se og hør Allan Hyde synge i ny Far til fire-film
I spillefilmen “Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage”, som havde biografpremiere i februar 2014, medvirker Allan Hyde i rollen som den unge fyr Peter, der oplever, at Søs (spillet af Emilie Werner Semmelroth, der er 18 år gammel) synes, han er rigtig flot. I filmen kysser Søs og Peter hinanden.

I  ”Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage” synger Allan Hyde i rollen som Peter en kærlighedssang til Søs (sangen, som hedder “Den du er”, er forfattet af Rasmus Seebachs lillebror Nicolai).

Andre roller
I Tivolis Koncertsal har Allan Hyde i musicalen ‘Grease’ spillet Kenickie.

I kortfilmen ”En forelskelse” spiller Allan Hyde Carsten, som kommer sammen med Melissa (Julie Grundtvig Wester), men begynder at blive seksuelt tiltrukket af Melissas far, Stig (Lars Brygmann). “En forelskelse”, som er instrueret af Christian Tafdrup, modtog en Robert-statuette for Årets Bedste Kortfilm i 2009.

I den amerikanske kritikerroste HBO-serie ”True Blood” spiller han en gammel vampyr ved navn Godric. i den danske udgave af Harry Potter-filmene har han lagt stemme til Ron Weasley. I sæson tre af DR’s tv-serie “Limbo” har Allan Hyde en rolle som tyskvikar.

Allan Hyde

Om Michael fra Juleønsket: En yngre vogterengel, så det er hans opgave at jagte dæmoner. Men han kan egentlig bedst lide at snakke med mennesker…

Billeder af Allan Hyde:

Allan_hyde

Kilder: Imdb.com, Filmz.dk, eb.dk, greasemusical.dk og kanl5.dk

Læs mere om skuespillerne fra Juleønsket:

Olivia Hillingsø … Julie
Jonathan Lindinger … Rafi
Helmer Solberg … Willy
Esben Dalgaard … Julies far, Karsten
Signe Skov … Julies mor, Vigdis
Marie Boda … Mie, Julies halvstoresøster
Pelle Krusbæk … Toke, Julies lillebror
Marijana Jankovic … Vogter-engel Gabi

Se komplet liste over medvirkende her