Sonja Oppenhagen – Om Saraquel fra Juleønsket

Af: Michael, uofficiel fanside

Sonja Oppenhagen spiller rollen som ærkeenglen Saraquel i TV 2s julekalender 2015 – Juleønsket – Her har du mulighed for at læse mere om Sonja Oppenhagen og hendes rolle som Saraquel i Juleønsket.

Sonja Oppenhagen er født 11. december 1948 i Valby og er oprindeligt uddannet balletdanserinde. Sonja Oppenhagen har medvirket i en lang række danske film og Tv-serier. Du husker hende måske som storesøsteren Rikke i de gode gamle “Min søsters børn”-film eller som Fru.Olsens Nabo, Yrsas mor i “Krummerne”.

Fra tv huskes Sonja Oppenhagen uden tvivl bedst som Vicki Arnesen fra serien “Matador”, men hun har også optrådt i afsnit af Huset på Christianshavn, TAXA og senest TV 2-serien “Badehotellet”.

Det er ikke første gang Sonja Oppenhagen prøver kræfter med en TV 2 julekalender – Tidligere har Sonja Oppenhagen medvirket i bl.a. “Jul i Juleland” og “Krummernes jul”.

Hun blev i 1973 gift med skuespilleren Klaus Pagh – ægteskabet nu opløst – og sammen fik de datteren Anne Oppenhagen Pagh, der også har uddannet sig til skuespillerinde. Sonja Oppenhagen blev i 1982 gift med lægen Morten Hebjørn. Efter 9 års ægteskab blev hun skilt fra Morten Hebjørn. I 2001 blev Sonja Oppenhagen gift med kapelmester Stig Christensen.

Om Saraquel fra Juleønsket: Saraquel er 2300 år gammel og den ældste og mest erfarne af de tre ærkeengle i Englerådet. Det er altid hende der har det sidste ord – endda uden at hun behøver hæve stemmen. Hun kan virke svævende og drømmende, måske lidt fjern, men under den milde overflade er hun kniv-skarp!

Billede af Sonja Oppenhagen:

Sonja_oppenhagen_Juleønsket